Persondatapolitik

Version: marts 2021

I forbindelse med administration af app’en Min Læge indsamler og behandler Praktiserende Lægers Organisation (”PLO”) som dataansvarlige en række personoplysninger om dig som bruger af app’en. I denne persondatapolitik beskriver vi en række forhold om vores behandling af personoplysninger, som vi har pligt til at give ifølge lovgivningen.

1. Kategorier af personoplysninger og formål

Vi indsamler og behandler følgende almindelige kategorier af personoplysninger om brugere af app’en Min Læge

  • CPR-nummer samt CPR-nummer for børn og myndlinge, metadata vedrørende din brug af app’en (f.eks. enhedstype og registrering af log in-tidspunkter)  

PLO behandler oplysningerne til disse formål:

  • For at kunne udbyde og administrere Min Læge app’en
  • Fejlsøgning i app’en samt forbedring og løbende analyse af funktionaliteten af Min Læge app’en
  • For at kunne indhente oplysninger om dig fra andre dataansvarlige med det formål at gøre dem tilgængelige for dig i Min Læge app’en
  • Vores dokumentationspligt, overholdelse af basale principper for behandling af personoplysninger, iværksættelse og vedligeholdelse af tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, undersøgelse af mistanke eller viden om sikkerhedsbrud og rapportering til individer og myndigheder, håndtering af forespørgsler og klager fra registrerede og andre, håndtering af inspektioner og forespørgsler fra tilsynsmyndigheder, håndtering af tvister med registrerede og tredjeparter og statistiske undersøgelser.

Din egen praktiserende læge er dataansvarlig for de af dine helbredsoplysninger, der er tilgængelige i Min Læge app’en (se også afsnit 9).

2. Kilder

Personoplysningerne indsamles direkte fra dig i forbindelse med din oprettelse og brug af Min Læge app’en.

Min Læge app’en indsamler også oplysninger fra øvrige kilder, f.eks. fra din egen praktiserende læge og fra nationale stamdataregistre hos Sundhedsdatastyrelsen alene med det formål at fremvise oplysninger. PLO er ikke dataansvarlig for disse oplysninger (se også afsnit 9).

3. Det juridiske grundlag for indsamling og behandling af personoplysningerne

Det juridiske grundlag for indsamling og behandling af personoplysningerne
Log-in-oplysninger (CPR-nummer)Vi behandler dine log-in-oplysninger og dit CPR-nummer på baggrund af dit samtykke, der indhentes i forbindelse med første log-in på Min Læge app’en, jf. databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra a, jf. databeskyttelseslovens § 6, stk. 1, og for så vidt angår CPR-nummer, jf. databeskyttelseslovens § 11, stk. 2, nr. 2, jf. databeskyttelsesforordningens art. 87.
Øvrige oplysninger: Metadata vedr. din brug af app’enVi behandler personoplysninger om dig i form af metadata vedrørende din brug af app’en, f.eks. enhedstype og log-in-tidspunkter for at kunne varetage vores legitime interesse i at kunne foretage fejlsøgninger i app’en samt forbedring og løbende analyse af funktionaliteten af Min Læge app’en, jf. databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra f, jf. databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1.

4. Frivillighed

Når vi indsamler personoplysninger direkte fra dig, giver du os personoplysningerne frivilligt.

Konsekvensen af ikke at give os personoplysninger som navn, cpr-nummer og e-mail vil være, at vi ikke kan varetage formålene nævnt ovenfor, hvilket betyder, at du ikke kan anvende app’en Min Læge.

Når du i forbindelse med din brug af app’en afgiver et samtykke separat fra denne persondatapolitik, har du ret til at tilbagekalde det. Hvis du tilbagekalder samtykket, vil tilbagekaldelsen dog ikke påvirke behandlingen forud for tilbagekaldelse af samtykket. Konsekvensen af, at du tilbagekalder dit samtykket vil være, at du ikke længere kan anvende app’en Min Læge.

5. Videregivelse af personoplysningerne

PLO videregiver ikke dine personoplysninger til nogle selvstændige dataansvarlige.

Visse af dine personoplysninger, herunder tidsbestillingsanmodninger og e-konsultationer, kommunikeres fra dig til din praktiserende læge via Min Læge app’en. PLO er ikke dataansvarlig for disse personoplysninger (se venligst afsnit 9).

6. Overførsel af personoplysninger til databehandlere

Vi overfører personoplysningerne til vores databehandlere, som pt. er:

  • Lægernes IT-leverandører
  • PLSP A/S (leverer dine oplysninger fra egen læge i samarbejde med din læges IT-leverandør)
  • Trifork A/S (udvikler og drifter Min Læge app’en)
  • Sundhed.dk (leverer support til Min Læge app’en)
  • Sundhedsdatastyrelsen

Der kan om nødvendigt overføres personoplysninger uden for EU/EØS, hvis vores databehandlere anvender underdatabehandlere lokaliseret i tredjelande, eller hvis PLO antager databehandlere lokaliseret i tredjelande. I så fald vil overførslen ske på baggrund af et lovligt overførselsgrundlag.

7. Opbevaringsperiode

Vi opbevarer personoplysninger om dig, så længe vi har behov for at varetage de overfor angivne formål, og for at dokumentere vores ret til behandling af personoplysningerne og vores overholdelse af regler om behandling af personoplysninger og anden lovgivning.

Hvis du ikke har brugt Min Læge app’en i en periode på 12 måneder, slettes dine personoplysninger automatisk.

8. Dine rettigheder

Nedenstående rettigheder er alene gældende i relation til de personoplysninger, som PLO er dataansvarlig for (se afsnit 1). Hvis du vil udnytte dine rettigheder i henhold til databeskyttelsesforordningen for så vidt angår de personoplysninger, der omtales i afsnit 9, bedes du henvende dig til den dataansvarlige for disse personoplysninger, f.eks. din praktiserende læge. 

Du har – med den gældende databeskyttelseslovgivnings begrænsninger – følgende rettigheder:

  • Retten til indsigt i personoplysningerne
  • Retten til at få ændret ukorrekte eller ufyldestgørende personoplysninger
  • Retten til at få slettet personoplysningerne
  • Retten til at få begrænset personoplysningerne
  • Retten til dataportabilitet (hvor behandlingen er baseret på samtykke eller kontrakt), dvs. ret til at få personoplysninger som du selv har givet til os i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format og ret til at transmittere disse oplysninger til en anden dataansvarlig

Du har også ret til at klage til en kompetent tilsynsmyndighed, herunder Datatilsynet.

Ret til indsigelse

Du har ret til – af grunde, der vedrører din særlige situation – at gøre indsigelse mod behandling af personoplysninger, hvor hjemmelen er legitime interesser, som angivet ovenfor. PLO må derefter ikke længere behandle personoplysningerne, medmindre vi påviser vægtige legitime grunde til behandlingen, der går forud for dine interesser, rettigheder og frihedsrettigheder, eller behandlingen er nødvendig for, at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares.

9. Øvrige personoplysninger, der er tilgængelige i Min Læge app’en, men hvor PLO ikke er dataansvarlige

Det bemærkes, at du også kan se øvrige personoplysninger i app’en Min Læge, herunder f.eks. diagnoser, henvisninger, vaccinationer, prøvesvar og øvrige journaloplysninger.

PLO er ikke dataansvarlig for disse oplysninger, da Min Læge app’en alene fungerer som en platform til at kunne fremvise disse oplysninger. Du kan læse mere om behandlingen af dine journaloplysninger m.v. i din egen praktiserende læges persondatapolitik.

Min Læge app’en giver også mulighed for videokonsultationer med din egen læge, hvis din egen læge har valgt at tilbyde det. Praktiserende speciallæger i FAPS – Foreningen af Praktiserende Speciallæger tilbyder tillige videokonsultationer til patienter i Min Læge app’en. Denne løsning leveres af PLSP, der logger oplysninger om hvem og hvornår videokonsultationerne er afholdt. Videokonsultationerne optages ikke, og din egen praktiserende læge eller den praktiserende speciallæge er dataansvarlig for de oplysninger, som du afgiver i forbindelse med videokonsultationen og som tilføjes journalen.

Du har også mulighed for at skrive med din egen praktiserede læge via Min Læge app’en. Du er selv ansvarlig for oplysningerne i din indbakke, og PLO behandler derfor alene oplysningerne på dine vegne i den forbindelse. Min Læge app’en tilbyder alene en visning af de e-konsultationer, der opbevares hos din praktiserende læge.

10. Kontakt

Hvis du har spørgsmål vedrørende behandlingen af dine personoplysninger eller udnyttelsen af dine rettigheder, er du velkommen til at kontakte os:

Kontaktinformationer:

Praktiserende Lægers Organisation
Kristianiagade 12
2100 København Ø
CVR-nummer: 10526280
Tlf.: 35 44 84 77
E-mail: plo@dadl.dk