Min Læge-appen giver dig nem adgang til din praktiserende læge via video- og e-konsultation. Herudover kan du få hurtigt overblik over både dine og dine børns aftaler, prøvesvar, vaccinationer.
Appen efterlever de nye WCAG-krav. det betyder, at appens funktioner er tilgængelige for blinde, svagtseende og personer med fysiske handicap.
I løbet af 2023 vil appen kunne tilbyde brug af digital fuldmagt.
Læs mere og kom godt i gang med Min Læge ved brug af vejledningerne nedenfor.
Vejledning til videokonsultation
Din praktiserende læge kan med Min Læge app’en tilbyde dig en videokonsultation.
Før du kan benytte dig af videokonsultation, skal du have en aftale med din læge, og der skal være aftalt et tidspunkt, som var det en fysisk konsultation eller en aftale om et sygebesøg.
Det vil altid være en lægefaglig vurdering, om en problemstilling kan behandles på video, eller om du med fordel skal forbi lægen til en fysisk undersøgelse.
Klik på knappen for at hente og læse en kort guide til hvordan du nemt kommer i gang med videokonsultation. Du kan printe guiden, hvis nødvendigt.
Vejledning til e-konsultation
Klik på knappen for at hente og læse en kort guide til hvordan du nemt kommer i gang med e-konsultation. Du kan printe guiden, hvis nødvendigt.
Vejledning til tidsbestilling
Klik på knappen for at hente og læse en kort guide til hvordan du nemt kommer i gang med tidsbestilling. Du kan printe guiden, hvis nødvendigt.
Vejledningen til videokonsultation med en speciallæge
læse en kort guide til hvordan du også kan med videokonsultation hos din speciallæge. Du kan printe guiden, hvis nødvendigt.
Sådan bruger du Min Spærring
Du har som patient mulighed for at spærre for udvalgte sundhedsdata via Min Læge app’en, så disse ikke kan deles til fx andre sundhedspersoner, som du er i behandling hos. Spærringen kan i dag foretages på aftaler booket hos egen læge, men på sigt kan du spærre for alle aftaler, du måtte have i sundhedsvæsenet, fx på sygehuse, hos speciallæge eller i kommunen.
Læs her en kort vejledning til, hvordan du kan bruge Min Spærring i Min Læge app’en.
Hent Min Læge app’en
Hvis du ikke allerede har installeret Min Læge, kan du hente app’en her: Google Play eller App Store
OBS! Du skal bruge NemID for at logge ind i Min Læge.